Seniorgymnastik

Klik her for at komme til siden Senioridræt

Velkommen til Seniorgymnastik.

 
Med instruktørernes præsentation af sig selv skyder vi endnu en sæson i gang.
 
Vibeke Islev:

Jeg har dyrket gymnastik fra jeg var 4 år, gået på børne elitehold - voksen elitehold, som sluttede med oplevelsen som gymnast på Flensted-Jensen gymnastik turne til USA. Kom hjem, blev gift, fik barn, arbejdede som sekretær, og i min fritid underviste jeg både børn og voksne i en gymnastikforening. Holdt en pause på 1 år, hvorefter det blev motionsgymnastikken og stavgang der blev min interesse.. Jeg har selv haft stor glæde af gymnastikken, som giver glæde - udfordringer og venskaber.
Og så er det jo meget, meget vigtigt i vores alder, at holde kroppen i form, så vi kan klare vores travle pensionist tilværels

Jeg glæder mig til at møde jer

på gensyn
Vibeke

 

For tilmelding, klik her og find holdet under Gymnastik

Marlene Stjernebjerg:

63 år, tidl. lærer, gymnast om en hals, instruktør i gymnastik. Gift med Torben og har 2 voksne børn. I vor familie er vi alle gymnaster.
Siden jeg lærte at gå, har jeg dyrket gymnastik.

Som barn var det springgymnastikken, der var at foretrække. Senere blev det den rytmiske gymnastik.
Efter gymnasiet rejste jeg med Flensted Jensen gymnastik turne til USA og Mexico i et år. Derefter tog jeg et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole.
Så blev det konkurrence-gymnastik (grand Prix) samt rep.-holds gymnastik i en del år. Siden er det motionsgymnastikken, der har optaget mig.

Har været instruktør siden mit 18. år – dog med pauser ind imellem. Jeg har hovedsageligt undervist børn i mange, mange år, men de sidste 6 år har det kun været motionsgymnastikken, der har optaget mig. Og det har jeg tænkt mig at forsætte med. Derfor har jeg takket ja til at være instruktør for seniormotionsholdet her i Eggeslevmagle S. G & I. F., sammen med Vibeke Islev.

En ny og spændende udfordring, som jeg glæder mig til at tage hul på.